Collectie: Ristning, Mellemmørkt Ristet - Full City

Denne risteprofil er velegnet til næsten alle kaffetyper, kaffebryg metoder og bønner. Den skaber dybde og giver en hård kant i smagen, som skubber syren helt i baggrunden og skaber en "fed" frugtig fornemmelse i mundhulen.

Med denne ristning kan du se frem til en smuk og nuanceret dybde, balance og langvarig eftersmag.

Der er absolut en grund til at denne profil anses for en tidløs klassiker.

Ristning, Mellemmørkt Ristet - Full City

FAQ

Hvad er forskellen mellem Arabica og Robusta kaffebønner?



Arabica og Robusta er de to mest udbredte kaffebønner, men de adskiller sig på flere måder, som påvirker smagen og dyrkningen af kaffen.

Arabica stammer fra Etiopien og Yemen og er kendt for sin søde, komplekse smag. Den dyrkes i højere, køligere områder og har mindre koffein og højere sukkerindhold, hvilket giver en blødere smag. Arabica-bønner er generelt dyrere og bruges ofte i specialkaffe på grund af deres smagsprofil.

Robusta kommer fra det subsahariske Afrika og har en stærkere og skarpere smag med højere koffeinindhold. Den dyrkes i lavere, varmere områder og er mere modstandsdygtig over for sygdomme, hvilket gør den billigere at producere. Robusta bruges ofte i espressoblandinger og instant kaffe på grund af sin fyldige smag og crema.

Begge bønner spiller vigtige roller i kaffeverdenen og tilbyder forskellige smagsoplevelser og anvendelsesmuligheder.

Hvilken temperatur skal vandet til kaffebrygning have?

Ideelt skal vandtemperaturen ligge mellem 92 og 96 grader Celsius. Når du brygger kaffe i en stempelkande eller tragt, er det vigtigt at vente en kort stund efter vandet er kogt, før du hælder det over kaffen. Det er bedst at undgå at bruge vand ved 100 grader, da det kan påvirke kaffens smag negativt ved at "skolde" den.

Hvad betyder Single Estate kaffe?

Single Estate kaffe er kaffebønner fra samme plantage og farm, hvilket sikrer ensartede vækstbetingelser som klima og jordbund.

Denne kaffe bevarer sine unikke smagsnoter og aromaer bedre end blandinger fra forskellige regioner. Derfor anses Single Estate ofte for at være af højere kvalitet og er typisk dyrere. Fordelen ved Single Estate kaffe er den unikke smag, der er karakteristisk for den enkelte farm.

Hvad betyder Single Origin kaffe?

Single Origin kaffe er kaffebønner fra samme område eller region, hvilket giver en unik smagsprofil, der kan spores tilbage til oprindelsesstedet. Denne kaffe har en renere og mere karakteristisk smag, fordi bønnerne ikke blandes med bønner fra andre dele af verden.

Ved at vælge Single Origin kaffe kan du opleve de specifikke smagsnoter og aromaer fra det pågældende område, noget der ikke findes i traditionelle kaffeblends, som består af bønner fra forskellige regioner og derfor har en mere blandet smag.

Hvordan skal jeg opbevare min kaffe?

Bedst er at bruge den pose kaffen kom i, hold den lukket og helt tæt, med den "zip-lock" der er på vores poser. Sørg for at kaffen ligger et sted uden direkte sol og høje temperaturere.