Collection: Kaffe til automatmaskiner

Kaffebønner til kaffemaskiner fås både som hele bønner og kværnede bønner. Mens hele bønner bevarer deres friskhed længere, tilbyder kværnede bønner øjeblikkelig bekvemmelighed. Uanset dit valg, kan du forvente en rig og fuld smagsoplevelse hver gang.

Kaffe til automatmaskiner

FAQ

Hvilke kaffebønner er bedst til en Sage?

Det kommer helt an på hvad du er til af smag. Mange foretrækker en blød og cremet latte, andre en bitter og hård espresso. Hvad end du er til så handler det ikke kun om kaffebønnen og dens bearbejdning. Hvilken smag du ender med i koppen afspejles meget af hvordan din maskine er indstillet. Fint kværnet og hårdt presset kaffe giver lang ekstraktion af kaffen, derved flere bitterstoffer. Du kan selv tænke hvad der sker hvis du leger lidt med kværningsgraden og hvor hårdt kaffen stampes.

Det korte svar: No. 4 Decaf Espresso og No. 6 Espresso er mine bud på en fantastisk Espresso fra en Sage.

Alternativt og ikke så kraftigt er No. 11 Kenya, som er en lysere ristet, men stadig dyb og kraftig kaffebønne.

Hvor fint skal kaffe kværnes?

Malingsgraden afgør, hvor fint eller groft dine kaffebønner skal males, alt efter hvilken bryggemetode du bruger. Til espresso males bønnerne meget fint, til filterkaffe males de fint, og til stempelkaffe males de groft. Dette afhænger af, hvor længe vandet er i kontakt med kaffen under brygningen.

Hvilken ristningsgrad skal jeg vælge?

Det kommer helt an på hvad du skal bruge din kaffe til. Den nordiske trend er de seneste år gået mere og mere mod en meget lystristet kaffebønne, det som mange kalder "New England Roast". Hvorimod der før var en stor tilhænger skare til medium roast, også kaldet City+ til Full City. Espresso bønner ligger typisk i den mørke ende af skalaen, det som kaldes Vienna Roast, Light French Roast eller French Roast.

Det er ret forvirrende fordi mange laver deres eget målesystem. Men ens for alle er farvens intensitet på bønnerne efter ristning. Her kan du se en dybere udredning, samt et skema.

Kan jeg bruge kaffegrums i haven?

Ja da! Kaffegrums har et højt syre indhold og er derfor godt for planter i haven som; hortensia, azalea, rhododendron, kamelia, roser og lignende surbundsplanter. Du kan lege med den rigtige surhed ved at blande efterårets og vinterens visne blade for at nedsætte syre indholdet.

Hvilken temperatur skal vandet til kaffebrygning have?

Ideelt skal vandtemperaturen ligge mellem 92 og 96 grader Celsius. Når du brygger kaffe i en stempelkande eller tragt, er det vigtigt at vente en kort stund efter vandet er kogt, før du hælder det over kaffen. Det er bedst at undgå at bruge vand ved 100 grader, da det kan påvirke kaffens smag negativt ved at "skolde" den.

Hvor mange kaffesorter findes der?

Det er udfordrende at angive det præcise antal kaffesorter, men der anslås at være omkring 60 forskellige sorter, herunder nogle af de mest kendte som Bourbon, Typica, Geisha, Caturra, Catuai, Maragogype, Mundo Novo, Pacamara, Ruiru11, SL28 og SL34. Disse sorter tilhører både arabica- og robusta-arterne.

Hvilken kaffe skal jeg vælge?

Der er mange muligheder, når det kommer til valg af kaffe. Klik på hver enkelt drik for at læse mere om dem.

  • Sort kaffe: Filterkaffe, ristretto, espresso, café creme eller americano.
  • Kaffe med en smule mælk eller mælkeskum: Espresso macchiato eller cortado.
  • Kaffe med mælk: Caffè latte, cappuccino, café au lait, flat white eller latte macchiato.
  • Kold kaffe: Iced latte.
  • Kaffe med chokolade: Mochaccino.

Hvordan skal jeg opbevare min kaffe?

Bedst er at bruge den pose kaffen kom i, hold den lukket og helt tæt, med den "zip-lock" der er på vores poser. Sørg for at kaffen ligger et sted uden direkte sol og høje temperaturere.

Hvad er holdbarheden på kværnet kaffe?

Vi anbefaler at du bruger din kaffe, hvis den er kværnet, indenfor de første 2-3 måneder, da den aftaler i smag og styrke over tid.