Single Serve, Single Origin
Oplev kaffen fra én enkelt oprindelse – ufortyndet og i sin reneste form. Vores Single Origin Drip Bags er fyldt med friskristet kaffe fra et enkelt land, ristet og pakket i Vejle, så du kan smage terroir, højde og behandlingsmetode direkte i koppen.
Fra florale etiopiske profiler til runde honduranske noter af karamel og honning – hver pose fortæller sin egen historie. Bryg direkte i koppen med varmt vand på ét minut.
Perfekt til dig, der vil udforske specialkaffe uden besvær.